Danmark var søndag aften i aktion mod Norge ved EM. Her sikrede de sig en sejr i EM-semifinalen, selvom der fortsat er en enkelt kamp tilbage i mellemrunden.
Det faktum, at de har sikret sig en plads i semifinalen, er der naturligvis grund til at glæde sig over. Det er dog ikke kun dét, der gør, at Mathias Gidsel er glad for resultatet.
Det handler i lige så høj grad om, at de får mulighed for at lade en række spillere restituere. Med deres sejr over Norge, er de nemlig sikre på en puljesejr. Derfor er det ikke nødvendigt at spille med fuld blus mod Slovenien.
Hertil kan de også glæde sig over, at de først skal i aktion på fredag, når de har spillet mod Slovenien. Denne kamp skal de spille tirsdag aften.
"Vi er rigtig glade. Og vi er rigtig glade for den mulighed, vi får tirsdag med at se, hvem der har behov for at trække vejret lidt ekstra. Vi skal først spille en semifinale fredag, så jeg tænker, der bliver restitueret rigtig godt nu," siger Gidsel til B.T.
"Det er en enormt stor fordel. Ja, en kæmpe fordel. Og at vi møder toeren og undgår Frankrig. De er et hold, man altid vil undgå at møde. De fire dage, vi kan slappe af i, bliver rigtig gode for os."
Han siger også, at det bliver sundt for spillerne, at de nu får mulighed for at lade batterierne op. Dermed vil de naturligvis gå på banen med en masse energi, når de fredag spiller semifinale.
Gidsel indrømmer også, at han selv er blevet tappet lidt for kræfter. Men på trods af dette, så har han ikke planer om at bede om en fridag. Derfor bliver det kun aktuelt, hvis landstræner Nikolaj Jacobsen selv giver ham én.