Af: Emil Martesen
|
27/07/2024 12:41
Mest læste i dag
Efter næsten to årtier på toppen af dansk og international håndbold siger Mikkel Hansen farvel til sporten, der har formet størstedelen af hans liv.
Mikkel Hansen står i Paris foran afslutningen på en glorværdig karriere, som han har tilbragt både på dansk jord og i udlandet.
Og det er for håndboldstjernen et dejligt sammentræf, at det netop er i Paris, karrieren afsluttede.
Mikkel Hansen har nemlig tilbragt et helt årti i den franske hovedstad som en vigtig brik på holdet i Paris Saint-Germain.
Han erkender da også, at byen har en helt særlig plads i hans hjerte.
"Det er en by, der betyder ekstremt meget for mig. Det er stedet, jeg gik fra dreng til mand. Det er trods alt nogle ret definerende år fra, man er 24 til 34 år. Jeg stiftede min familie i byen og fik en masse fantastiske venskaber. Det gør det bare endnu større, at jeg kan slutte af dér," siger han til B.T.
Men hvis man troede, at alles øjne ville være rettet mod Mikkel Hansen, kan man godt tro om.
Hans afsked bliver ledsaget af en anden legende inden for håndboldverdenen, Nikola Karabatic, hvis kvaliteter det danske landshold mange gange gennem årene har slået sig på.
De to spillere har gennem årene konkurreret hårdt mod hinanden både på landshold og klubniveau. Alligevel er der en dyb respekt mellem dem, der har udviklet sig gennem deres fælles rejse på den globale håndboldscene.
"Sådan har det været i hele vores karriere. Vi har konkurreret med landsholdene og klubholdene i mange år. Det bliver sgu meget sjovt at opleve det en sidste gang," siger Mikkel Hansen.
Begge bliver bredt anset som værende nogle af de bedste til nogensinde at spille håndbold.
Danmark lægger ved OL ud med at møde netop Frankrig og Karabactic.
Fodbold
Tennis