Af: Nicolai Busekist
|
30/01/2024 08:02
Mest læste i dag
Længe så det ud til, at Nikolaj Jacobsen endelig havde ført Danmarks landshold til en guldmedalje ved EM. Til sidst ændrede det sig, da Frankrig overtog kampen.
Det resulterede i, at kampen blev sendt ud i overtid, hvor det franske hold var bedst. Derfor måtte Jacobsens tropper forlade banen med et nederlag på 31-33.
Det var naturligvis til stor ærgrelse for de danske spillere, som havde kæmpet hårdt for at vinde kampen. Det var også afslutningen på en slutrunde, som for Niklas Landins vedkommende havde været anderledes, end hvad han har været vant til.
Årsagen til dette er, at Emil Nielsen har stået fantastisk under denne EM-slutrunde. Derfor var det ham, der stod mellem stolperne en stor del af tiden. Og nu har Landin indrømmet, at det har været svært for ham at omstille sig til den nye rolle.
"Det har været en helt anden rolle, jeg har skullet bevæge mig ind i. Det er noget, jeg har skullet forberede mig mentalt inden kampene. Det er ikke noget, jeg har været vant til," siger han til B.T.
"Det har selvfølgelig været svært, for jeg har ikke været vant til det nogensinde i min karriere. Udover de første to år med Kasper Hvidt måske, hvor jeg ikke startede så tit."
Der var rigtig gode muligheder for en dansk sejr i finalen. Desværre blev disse muligheder ikke udnyttet godt nok, hvilket førte til, at franskmændene kunne lukke hullet.
Det ændrer dog ikke på, at de danske spillere har leveret en flot indsats under denne slutrunde. Derfor har de også mange gode ting at tage med, når de til sommer skal spille OL. Her skal de nemlig igen forsøge at vinde en guldmedalje.
Fodbold
Tennis