Af: Nicolai Busekist
|
20/09/2024 10:01
Mest læste i dag
Natten til tirsdag mistede Kai Johannsen livet. Han var holdleder for det danske herrelandshold i håndbold. Derfor var han også en mand, som stod landstræner Nikolaj Jacobsen meget nært.
I hele 18 år var Johannsen, der gik bort i en alder af 64 år, tilknyttet de danske håndboldherrer. Han formåede hurtigt at blive en del af hjertet på holdet, hvorfor mange spillere også havde et nært forhold til ham.
Forud for sommerens OL blev det meldt ud, at Johannsen ikke var i stand til at rejse med til Frankrig på grund af sygdom. Cirka otte uger senere blev det meddelt, at han havde mistet livet, hvilket har været svært at forstå for den danske landstræner.
"Det er gået vanvittigt hurtigt. Det er alt for uretfærdigt. Det er vildt, synes jeg, at det kan gå sådan," sagde han til B.T.
Han fik mod slutningen af OL i Paris besked om, at holdlederens situation ikke så ud, som man havde håbet. Med andre ord, så gik det den forkerte vej, og i sidste ende tabte han også kampen mod sygdommen.
"Det kom ikke som et chok hen mod slutningen, for der var det begyndt at gå hurtigt. Vi fik nogle opdateringer om, at det ikke så godt ud. Det har jeg også talt med Kai om undervejs," sagde Jacobsen.
Han afslørede også, at det netop var 'til sidst under OL', at de fik den hårde besked om, at det ikke så godt ud. På daværende tidspunkt var det noget, der kom som et chok for både ham og holdet.
Selvom de fik at vide, at det gik den forkerte vej, forsøgte både Jacobsen og resten af holdet at holde håbet oppe. Desværre skulle det vise sig, at Johannsen ikke kunne overvinde sygdommen. Efterfølgende er han blandt andet blevet hyldet af den danske landstræner på Instagram.
Fodbold
Tennis