Nikolaj Jacobsen sætter ord på ny trist meddelelse.
Lige nu læser andre
Det er den sidste landsholdssamling, inden Nikolaj Jacobsen udtager sin endelige EM-trup til mesterskabet på hjemmebane, der begynder om bare tre måneder.
Håndboldherrerne samles i slutningen af oktober og rejser til Trondheim, hvor opgør mod de norske værter, Holland og Færøerne venter.
Nu er håndboldherrerene dog endnu en skade rigere.
15 af de 18 spillere i truppen var nemlig også med til at vinde VM i januar, så det er et sammentømret hold, der møder ind. Tilføjelserne var Mads Hoxer, Lasse Møller og Marcus Midtgaard.
Men de to sidstnævnte har været tvunget til et afbud, som følge af skader, og det selvsamme sker nu for Aalborg-stjernen. Han melder dog ikke afbud, men det er begrænset hvor meget han kommer til at spille, hvorfor Nikolaj Jacobsen har set sig nødsaget til at udtage endnu en højre back.
Læs også
Det skriver Dansk Håndboldforbund i en pressemeddelelse.
Allerede lørdag måtte Mads Hoxer stå over i Aalborg Håndbolds ligakamp på grund af problemer med læggen, som han pådrog sig i midtugens Champions League-kamp mod Nantes.
Derfor har landstræner Nikolaj Jacobsen også garderet sig på højre back til denne uges tre Golden League-kampe mod Norge, Holland og Færøerne. Mads Hoxer møder fortsat ind i landsholdslejren mandag, men Jacob Lassen støder også til truppen.
“Det er meget tvivlsomt, om Hoxer bliver klar til kamp i denne uge. Så i respekt for Aalborgs travle kampprogram har jeg valgt at indkalde Jacob Lassen som alternativ”, siger Nikolaj Jacobsen.
Det er første gang siden marts 2023, at Jacob Lassen er med landsholdet. Den 30-årige Hamburg-spiller har foreløbig optrådt 14 gange i rødt og hvidt.