Holger Rune i ny triumf

23/09/2022 11:39

|

Nicolai Busekist

Foto: Mike Stobe/Getty Images

Mest læste i dag

Torsdag sikrede Holger Rune sig en ny triumf. Her kvalificerede han sig nemlig til kvartfinalen i en ATP-turnering, efter at have besejret Benjamin Bonzi.

Holger Rune vandt over franske Benjamin Bonzi, der endte med at trække sig med en skade. På dette tidspunkt førte den danske tennisstjerne dog stort.

Det betyder, at han har sikret sig en plads i kvartfinalen i ATP-turneringen i franske Metz, som han skal spille fredag.

Danskeren sad over i første runde, da han var fjerdeseedet til turneringen. I anden rundt vandt han over Benjamin Bonzi, der midtvejs i andet sæt var nødt til at trække sig med en skade.

Første sæt vandt Holger Rune med 6-4. Da Bonzi trak sig i andet sæt, var Rune foran med 4-1. Det er den første kamp, han har spillet, siden han deltog ved US Open i starten af september.

Ifølge Ritzau var det en flot indsats, der blev leveret af den kun 19-årige dansker. Blandt andet gav han næsten intet væk i sine serverpartier, og formåede at spille sig til flere chancer, når franskmanden havde serven.

Kort inden kampens afslutning, havde Rune desuden formået at bryde til 2-1. Efter dette bad franske Bonzi om at få behandling.

Da han igen vendte retur til banen, var det tydeligt at se, at han var skadet. Det betød, at Holger Rune relativt nemt kunne øge føringen til 4-1, hvorefter Bonzi valgte at trække sig fra kampen.

Fredag skal Holger Rune i aktion mod Alexander Bublik fra Kasakhstan. I skrivende stund ligger han nummer 44 i verden, mens Holger Rune ligger nummer 31.