Bekymret Holger Rune måtte trække sig med overraskende skade: Nu bryder han tavsheden

Af: Emil Martesen

|

28/04/2025 20:37

Tennis
Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images
Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images
Nu bryder han tavsheden.

Mest læste i dag

Det skulle have været endnu en dans på roser for Holger Rune i Spanien, men som man siger, gik den ikke længere end til vandkanten.

Danskeren nåede knap nok at træde ind på banen i Madrid, før han måtte trække sig med en skade, som kom fuldstændig ud af det blå.

Den danske stjerne var ellers flyvende efter sin imponerende sejr i Barcelona Open, hvor han sikrede sig en plads i top-10 igen.

Forventningerne var derfor store forud for Madrid Masters, men allerede efter ét sæt mod italienske Flavio Cobolli måtte Rune kaste håndklædet i ringen. Han tabte første sæt med klare cifre, 6-2, og kampen varede blot 43 minutter, før det hele sluttede brat.

Rune oplevede ubehag i sit højre knæ allerede under opvarmningen, og det stod hurtigt klart, at han var ude, hvor han ikke kunne bunde:

"Desværre havde jeg et lille vrid i knæet under opvarmningen i dag og mærkede det under kampen," fortalte Rune ærligt efter opgøret.

Medicinsk timeout gav ingen lindring

Efter blot fem spil måtte danskeren tage en medicinsk timeout for at få styr på knæet, men det blev ikke meget bedre.

Cobolli udnyttede situationen og var knivskarp fra baseline, hvor han flere gange fik Rune ud i tovene.

Rune fik ellers muligheden for at bryde tidligt i kampen, men efter en udmattende duel på hele 28 slag missede han chancen - og derfra gik det hurtigt ned ad bakke.

"Jeg synes, det var den bedste løsning at stoppe, selvom jeg glædede mig til at fortsætte min positive tur i Spanien. Vi ses næste år, Madrid," lød det optimistisk fra danskeren.

Pause og restitution inden Rome Masters

Nu venter der Holger Rune en ufrivillig pause på 10 dage, hvor fokus er rettet mod at komme sig helt oven på skaden.

Ambitionen er klar: Han skal være kampklar til Rome Masters og forhåbentlig tilbage på toppen af sit spil.

Forhåbentlig var uheldet ude denne gang, og den danske tennisstjerne kan snart vende stærkt tilbage og vise, at han stadig har mange esser i ærmet.