Mest læste i dag
Holger Rune har i løbet af de seneste år skabt et hold af forskellige trænere. Der har dog flere gange været udskiftning på holdet, hvilket naturligvis er noget, der har fyldt en del i pressen.
Nu er der igen sket ændringer for en af hans trænere. Denne gang er det dog ikke Rune, der har besluttet at indstille et samarbejde med den pågældende træner.
Derimod er det hans fysiske træner, Lapo Becherini, der har valgt at sige farvel til Mouratoglou Tennis Academy. Her har han været ansat i de seneste fem år, men det er nu slut. Det er dog vigtigt at nævne, at det ikke kommer til at få betydning for hans rolle hos Rune.
Den italienske træner har selv løftet sløret for nyheden i en story på det sociale medie Instagram. Her fortæller han, at han har valgt at stoppe på akademiet, som Rune også er tilknyttet.
Ifølge Ekstra Bladet kommer han dog fortsat til at arbejde med Rune, men i år kommer det til at foregå på en anden måde. Det skyldes, at det er blevet besluttet, at han ikke skal med til de forskellige turneringer.
Årsagen til dette er, at Rune har besluttet sig for at fokusere på sine fysiske træninger mellem de turneringer, han spiller. Det er noget, som de fleste spillere på ATP Tour, men Rune havde sidste år fokus på at træne under turneringerne.
Det betyder, at deres samarbejde kommer til at fortsætte, men på en anden måde. Når Rune ikke spiller turnering, kommer han til at arbejde på sin fysiske træning med Becherini.
Fodbold
Tennis