Holger Rune har flere gange markeret sig som en af de helt store stjerner i tennissporten. Det er han dog ikke ene om at have gjort. Det samme kan man nemlig sige om Jannik Sinner og Carlos Alcaraz.
Dette har fået Eurosport-ekspert Tim Henman til at udtale, at den voksende rivalisering mellem de tre spillere kan være vigtig for tennis.
En sådan rivalisering er, hvad mange anser for at være en af de store drivkræfter i sporten. Enkeltpersoner er også vigtige for tennis, men det er deres rivalisering, der for alvor gør det interessant.
Et godt eksempel på dette er Roger Federer, som formåede at skabe stor interesse for tennis. Da Rafael Nadal gjorde sit indtog på scenen, ændrede det på alt.
Det betyder naturligvis ikke, at det gjorde noget negativt for sporten. Derimod var det med til at gøre sporten endnu mere interessant. Årsagen til dette er, at der var mange legendariske kampe at overvære.
Da Novak Djokovic trådte ind på scenen, blev denne rivalisering kun endnu bedre. Desuden viste Andy Murray også flere gange, at han var i stand til at spille op med de tre store stjerner.
Det er sådanne rivaliseringer, der er med til at drive sporten fremad. Netop derfor er Tim Henman ifølge Tennis Infinity også overbevist om, at den nye rivalisering mellem Alcaraz, Rune og Sinner er sund for sporten.
"Han har et fantastisk allround-spil med alsidighed, men han er stadig så ung. Han er endnu en, der bare omfavner udfordringer, og han elsker konkurrencen. Han har et element af en rivalisering mod Djokovic, fordi de er helt forskellige epoker, men jeg tror, at han næsten er tættere på Sinner og Rune," siger han om Alcaraz.
"Det er tre fyre, som jeg tror kommer til at spille enormt meget mod hinanden i de største og bedste turneringer. Og det er så vigtigt for vores sport. Vi elsker de rivaliseringer."