Holger Rune taler ud: Spænder ben for mig selv
Af: Marcus Dam
|
11/12/2024 09:15
Mest læste i dag
I et interview med Tennis365 reflekterede den 21-årige over de seneste to sæsoner og indrømmede, at han ikke altid har ydet det nødvendige arbejde for at opnå de ømskede resultater
"Jeg har altid troet på mig selv, men det sidste halvandet år har jeg ikke lagt det rette arbejde i det. Nu gør jeg det, og jeg håber, at belønningen kommer," sagde Rune til Tennis365.
Rune, der bragede ind på tennisscenen som en del af sportens "Next Gen Big Three" sammen med Carlos Alcaraz og Jannik Sinner.
Han har dog de seneste år set sine konkurrenter opnå Grand Slam-succes og topplaceringer, mens hans egen karriere har stagneret.
Problemer med trænerne
En af de største udfordringer har været at finde det rette hold omkring sig.
Rune har skiftet mellem flere toptrænere, herunder Patrick Mouratoglou og Boris Becker, men ingen har vist sig som den perfekte løsning:
"Jeg kan kun bebrejde mig selv, fordi beslutningerne er taget af mig. Alle trænere har gjort deres bedste, men det skal passe til personen, og det er meget personligt at finde de rette mennesker," forklarede Rune.
Nu har Rune igen valgt at arbejde med sin tidligere træner, Lars Christensen, som han mener kan hjælpe ham med at tage det næste skridt:
"Det handler om at have de rigtige folk, der kan hjælpe mig med at forbedre mit spil, og jeg føler, at jeg har det nu," sagde han.
Lys fremtid
Selvom han stadig er indenfor Top 20, har Rune set sig selv overhalet af sine rivaler, men han er fast besluttet på at genfinde sin vej til succes.
Med en fornyet indsats og et stabilt team i ryggen ser fremtiden lovende ud for Danmarks tennishåb.