Af: Emil Martesen
|
05/06/2024 14:10
Mest læste i dag
For nyligt tog Novak Djokovic hul på fjerde runde af Grand Slam-turneringen French Open, hvor det op til flere gange lignede, at den argentinske stjerne Francisco Cerundolo vil besejre den serbiske stjerne, men Novak Djokovic endte med at trække det længste strå.
Fem-sæts kampen, der varede fire timer og 39 minutter satte dog sine tydelige spor i den serbiske tennisstjernes krop.
Verdens nummer ét haltede nemlig videre til kvartfinalerne efter at have overvundet en knæskade i den længste kamp i sin Roland Garros-karriere.
Den serbiske stjerne langede flere gange ud et banens kvalitet, og det mundede ud i, at den serbiske stjerne nu har måtte trække sig fra turneringen med en knæskade.
Men nu kan ondt blive værre for den serbiske tennisstjerne.
Novak Djokovic har nemlig truffet en afgørende beslutning om at gennemgå en operation for en menisk skade, og det vil med alt sandsynlighed holde ham ude af Wimbledon.
Ifølge L'Equipe har den 37-årige tennisstjerne valgt at få operationen udført i Paris efter at have trukket sig fra Roland Garros.
Der er endnu ikke fastsat nogen tidsramme for hans tilbagevenden, men operationen forventes at holde ham ude af Wimbledon, der begynder om mindre end en måned.
Operationen skulle dog ikke være særligt kompleks, og Novak Djokovic forventes at være på benene få timer efter operationen.
Det skaber en smule optimisme omkring hans deltagelse i OL senere på året, som Novak Djokovic tidligere på året afslørede var et vigtigt mål.
Fodbold
Tennis