Af: Nicolai Busekist
|
30/11/2023 15:30
Mest læste i dag
Den legendariske tennistræner Rick Macci er i et interview med Tennis Infinity kommet med en dyster forudsigelse om Rafael Nadal, der vender retur til tennissporten næste år.
Der har tidligere været meldinger om, at det bliver hans sidste sæson som professionel tennisspiller. Derfor håber den spanske stjerne med stor sandsynlighed på at kunne slutte af på en god note.
Hvis man spørger Macci, kan det dog blive svært. Han mener nemlig ikke, at han stadig har niveauet til at kunne vinde en Grand Slam-turnering.
"Når Rafa kommer tilbage… Man mister lidt mobilitet, når man bliver ældre, og folk er ikke bange, når de ved, at man er sårbar. Der er ikke den store forskel mellem fyrene i toppen og den næste række. Når de ved, at de har en chance, er det en helt anden ting. Selv på grus," sagde han til Tennis Infinity.
"Rafa er 112-3 på grus (på Roland Garros, red.). Kampen var slut, før den overhovedet startede. Du vidste, at du ikke ville slå fyren. Når det er sagt, ønsker jeg Rafa det bedste, men han er ikke på samme niveau, som han var før. Så jeg tror ikke, han er en kandidat til at vinde en Grand Slam."
Det ændrer dog ikke på, at Nadal har haft god tid til at forberede sig på sit comeback. Han har ikke spillet en professionel turnering, siden han måtte forlade Australian Open med en skade i januar i år.
Dog blev han opereret i juni, og har derfor haft begrænset mulighed for at spille. De seneste måneder har han dog været på tennisbanen, for at forberede sig til næste års sæson.
Fodbold
Tennis