Mest læste i dag
Der har været stor tvivl om, hvorvidt Rafael Nadal ville være i stand til at vende tilbage til professionel tennis. Han har været ude siden januar, og måtte i januar under kniven, fordi hans genoptræning ikke gik som planlagt.
Nu lyder det dog, at hans comeback begynder at nærme sig. Den spanske stjerne har efter sigende planer om at rejse til Australien efter jul.
Ifølge Express er der gode chancer for, at han vender tilbage ved Australian Open. Det var netop denne turnering, som han blev skadet under i starten af i år. Derfor der være gået et helt år uden professionel tennis for spanieren.
Tidligere har han flere gange været spurgt om, hvornår han har planer om at vende tilbage. Dette har han ikke ønsket at give et klart svar på, hvilket primært har været forårsaget af, at han havde smerter under træning.
Ifølge det spanske medie Cadena SER står det dog klart, at han vender tilbage ved Australian Open. Han har planer om at rejse til Australien efter jul, hvor han vil fokusere på at forberede sig på sit comeback. Desuden er det også planen, at han skal deltage i en opvarmningsturnering.
Det lyder også, at han vil rejse til Kuwait, hvor hans eget akademi har en afdeling. Her er det også planen, at han vil fokusere på sine forberedelser til starten af den nye sæson.
Det er dog værd at nævne, at det endnu ikke er officielt bekræftet, at han vender tilbage ved Australian Open. Der er dog meget, der tyder på det, da han har intensiveret sin træning på det seneste. Desuden har turneringens direktør også luftet muligheden for det.
Fodbold
Tennis