Af: Jesper Bengtson
|
29/04/2024 18:49
Mest læste i dag
Novak Djokovic har været nødt til at omlægge sin tætpakkede kalender efter en uheldig hændelse.
Sagen er den, at Djokovic' far, Srdjan, snublede, mens han var i færd med at fodre fugle i familiens have.
Selvom det måske kan lyde ganske harmløst, så brækkede han armen på grund af faldet og blev efterfølgende indlagt på et lokalt hospital.
Det skriver Ekstra Bladet.
Djokovic' 63-årige far har spillet en afgørende rolle i sin søns både turbulente og succesfulde tennis karriere.
For nylig blev tennisstjernen hædret som årets sportsmand ved Laureus World Sports Awards i Madrid, hvilket også understreger, hvor exceptionel han er.
Srdjan har tidligere vakt opsigt i medierne.
Under sidste års Australian Open blev han blandt andet set i selskab med motorcykelklubben, Night Wolves, hvilket førte til et større postyr.
Klubbens støtte til Vladimir Putin efter Ruslands invasion af Ukraine førte til krav om, at Djokovic skulle udelukkes fra turneringen.
Sådan endte det dog ikke, da Srdjan var hurtig til at undskylde og forklare, at han havde troet, at det var serbiske tennisfans, han havde talt med.
At Novak Djokovic ikke blev udelukket, er han nok ret glad for den dag i dag. Han endte nemlig med at vinde hele turneringen efter at have slået Stefanos Tsitsipas i finalen.
Herunder kan du se momentet, hvor Novak Djokovic vinder.
Fodbold
Tennis