Sjældent har det været så nemt for Holger Rune: Her er hans store hemmelighed

Af: Emil Martesen

|

11/03/2025 17:57

Tennis
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Her er hans store hemmelighed.

Mest læste i dag

Det har ikke ligefrem været en dans på roser for Holger Rune de seneste uger.

Sygdom har holdt ham fra banen, og energien har været svær at finde.

Men som en fønix, der rejser sig fra asken, har han fundet melodien igen. Og hvad vigtigere er - hans spil ligner det fra Australian Open, hvor han senest viste sin klasse, inden han røg ud til Jannik Sinner i kvartfinalen.

Søndag aften dansk tid viste Rune, at han er tilbage i storform.

I en intens kamp mod franske Ugo Humbert trak han det længste strå og sikrede sig videre adgang til fjerde runde i Indian Wells. Efter at have tabt det første sæt 5-7, satte han for alvor damp under kedlerne og snuppede de næste to sæt med 6-4, 7-5.

"Humbert spillede godt og var bedst i første sæt. Men så kom Holger som skudt ud af en kanon. Det er det, jeg synes, der er fedt. Han tager ikke det negative med sig fra første sæt. Han sætter en streg i sandet, kommer lynhurtigt foran 3-0, og så er han tilbage. Den her krigeriske adfærd, som vi også så under Australian Open, var der. Havde den ikke været der, havde han tabt", lyder det fra TV 2's tennisekspert Peter Bastiansen til Ekstra Bladet.

Perfekt lodtrækning til kvartfinalen

I næste runde venter græske Stefanos Tsitsipas, der har genfundet sin form efter sin triumf i Dubai Open i februar.

Alligevel ser Bastiansen optimistisk på kampen i turneringen, der allerede har budt på flere store overraskelser.

Stjerner som Novak Djokovic og Alexander Zverev er røget ud, og verdensetteren Jannik Sinner er ude med dopingkarantæne.

Med det i baghovedet ser Bastiansen en gylden mulighed for dansk succes.

"Holger skal jo ind og udnytte, at Sinner er væk. Hvis han bliver ved med at spille, som han har gjort, så skal han i finalen i en turnering, der har åbnet sig op. Det er realistisk", siger han.

Efter en turbulent periode er Holger Rune altså tilbage med et brag. Og hvis han fortsætter i samme spor, kan han meget vel stå med trofæet i Indian Wells. Der er lagt i kakkelovnen til noget stort.