Mest læste i dag
McGregor har ikke været i aktion siden juli 2021, hvor han kæmpede mod Dustin Poirier. Det gik helt galt for den irske stjerne, da han brækkede benet.
For nylig offentliggjorde han i en video på de sociale medier, at han vender tilbage til UFC den 29. juni. I denne forbindelse sagde han også, at han skal kæmpe mod Michael Chandler.
Dette er dog endnu ikke blevet bekræftet af UFC. Dette har fået Brown til at så tvivl om, hvorvidt denne kamp nogensinde bliver en realitet.
"Skal Conor kæmpe igen? Jeg ved, at han annoncerede det. Han elsker at være i rampelyset. Han kan lide, at alle taler om ham," siger han til MMAFighting.
"Han kan lide, at vi taler om ham lige nu. Det er det, han lever for nu. Jeg tror stadig ikke på det. Indtil jeg ser det, kommer jeg ikke til at tro det."
McGregor har tjent rigtig mange penge i løbet af sin karriere. Blandt andet menes han at have tjent næsten 700 millioner kroner på sin kamp mod Floyd Mayweather.
Hertil solgte han i 2021 sin andel af Proper 12, hvilket ifølge The Sun sikrede ham intet mindre end 1 milliard kroner. Netop dette har fået Brown til at tvivle på, om han kan finde motivationen til at vende tilbage til oktagonen.
"Han behøver ikke at kæmpe. Hvilket formål tjener det ham? Han vender ikke tilbage til en titel. Han kommer aldrig til at gøre noget væsentligt igen. Han har 500 millioner dollars i banken," siger han.
"Hvad er et par millioner for at kæmpe mod en som Chandler? Hvad vil det gøre for ham? Det ville være ligesom, hvis jeg gav dig 10 dollars."
"Du ville tænke: 'Okay, hvad vil du have mig til at gøre med det her?'. Det kommer ikke engang til at ændre din dag, og slet ikke dit liv. Han har ingen som helst motivation til at gøre dette, andet end at være i rampelyset."