Af: Nicolai Busekist
|
07/07/2024 12:07
Mest læste i dag
9. etape af Tour de France er udset til at kunne blive lidt af et drama. Det skyldes, at der er tale om en etape, der kommer til at byde på intet mindre end 14 grusveje, der strækker sig over 32 kilometer.
Hele etapen har en længde på 199 kilometer, hvorfor det kan vise sig at have stor indflydelse på, hvordan klassementet ser ud søndag aften. Med andre ord, så er favoritterne nødt til at holde snude i sporet på denne etape.
Det betyder dog ikke, at man skal forvente at se angreb fra de helt store favoritter. Derimod er der en forventning om, at de i højere grad kommer til at fokusere på at forsvare sig.
Intet kan dog udelukkes, da Tadej Pogacar sagtens kan finde på at overraske. Tidligere i år vandt han Strade Bianche i suveræn stil, hvorfor han med al tydelighed har vist, at han sagtens kan finde ud at køre stærkt på grusvejene.
Danske Jonas Vingegaard kan ikke helt bryste sig af at have leveret samme resultater på gruset. Derfor kan det vise sig at blive en udfordring og en ulempe for den unge dansker. På trods af dette, så er han ikke skræmt af, at han søndag skal ud på grusvejene i Frankrig.
"Jeg er før blevet nummer to i et grusvejsløb, så det er ikke helt ringe. Men det er godt nok mange år siden, at jeg har kørt et grusvejsløb. Og jeg har ikke lige fået set ruten på grund af mit styrt i Baskerlandet Rundt. Jeg tror egentlig, at det er okay - det er ikke noget, der skræmmer mig," sagde han til Ekstra Bladet.
Fodbold
Tennis