I en sport, hvor hver sekund tæller, er det ikke ofte, at vi ser en atlet vise sin menneskelige side på så ærlig en måde, som Jonas Vingegaard gjorde under dette års Vuelta a España.
For selvom det spanske etapeløb i skrivende stund er i fuld gang, så har det allerede været en rutschebanetur for den ydmyge Glyngøre-dreng.
For nyligt kunne han nemlig cementere, at han er en af verdens bedste bjergryttere, da de tog hul på det legendariske bjerg Col du Tourmalet, hvor han satte alle konkurrenterne til vægs.
Men ugerne forinden havde der ikke været så meget at skrive hjem om for den danske cykelstjerne.
Hverken i eller udenfor cykelsadlen.
Den danske Tour-vinder blev nemlig tvunget til at tage en ufrivillig pause under løbets fjerde etape på grund af maveproblemer, et øjeblik han senere beskrev som 'ikke hans stolteste'.
Men så sent som i går var det noget ganske tragisk, der så dagens lys.
Om det var med til at give den ydmyge Glyngøre-dreng vinger må være op til det uvisse, men ikke desto mindre viste Jonas Vingegaard endnu engang prøver på sit talent, da han igen gjorde god figur og vandt 16. etape.
Alt sammen på en dag, der blev mørklagt af nyheden om Nathan Van Hooydoncks tragiske bilulykke, blev Jonas Vingegaards sejr et symbol på håb og sammenhold.
Vingegaard, der er kendt for sin utrættelige ånd og dedikation, kørte med et hjerte tungt af bekymring for sin nære ven og holdkammerat, Nathan Van Hooydonck.
Men da han nærmede sig målstregen, modtog han en nyhed, der tændte et lys i mørket: Nathan Van Hooydonck var i bedring.
Og med kun 300 meter tilbage til målstregen, blev Jonas Vingegaards ben som forvandlet:
"Det er 100 procent det, der har fyldt. Jeg fik først at vide med 300 meter til målstregen, at han var i bedring. Det er ubeskriveligt, hvilken følelse jeg fik i kroppen af at få at vide, at han er i bedring", lød det fra Jonas Vingegaard til TV 2 inden han fortsatte:
"Det betyder virkelig alt for mig".
I går viste Jonas Vingegaard os, at sejr ikke kun måles i medaljer og pokaler, men også i de øjeblikke, hvor vi står sammen og støtter dem, vi holder af. Det er i disse øjeblikke, at den sande ånd af sport kommer til syne, en ånd af sammenhold, venskab og ubrydelig vilje.
