Af: Jesper Bengtson
|
17/04/2024 10:38
Mest læste i dag
Du har nok opdaget, at Jonas Vingegaard for omtrent to uger siden var involveret i et meget alvorligt styrt på 4. etape af Baskerlandet Rundt.
Det medførte, at han brækkede sit kraveben og flere af sine ribben. Dertil har han også punkteret en lunge. Den danske Tour de France-vinder blev efterfølgende indlagt på et hospital, men i går blev hans langt om længe udskrevet.
Der har været mange spekulationer omkring, hvorvidt den danske rytter når at blive klar til Tour de France, og nu bliver der langt om længe meldt ud.
Den danske cykellandstræner, Anders Lund, udtrykker både håb og bekymring omkring Glyngøre-drengens fremtid:
"Jeg forholder mig til den aktuelle situation ved næste udtagelsesdato i starten af juni – og så må vi se, hvilket billede der tegner sig dér", siger han til B.T.
Han tilføjer dertil, at der ligger en udfordring i, at Vingegaard kommer til at rette sit blik mod at blive klar til Tour de France:
"I forhold til OL er Jonas' udfordring, at han koncentrerer sig så meget om Touren, som han gør. I moderne cykelsport er det også det, der oftest skal til for at man lykkes med sine ting. Der er ingen tvivl om, at fokus på Touren koster for Jonas, men lige nu er situationen jo uvis. Vi aner ikke, om han kommer til at køre Touren."
Vingegaard er en af flere ryttere, der blev hårdt ramt ved det nylige løb i Baskerlandet, hvor andre store profiler, herunder Primož Roglič, også måtte udgå.
Fodbold
Tennis