Mest læste i dag
Man kan ikke komme udenom det faktum, at Jonas Vingegaard havde en rigtig god sæson sidste år. Blandt andet formåede han at sikre sig endnu en Tour de France-sejr foran rivalen Tadej Pogacar.
Det var især hans sejr i Tour de France, der var med til at sikre ham prisen B.T. Guld foran Viktor Axelsen. Den danske cykelrytter blev også kåret som vinder af prisen sidste år.
Det er en helt særlig pris at vinde, da der er tale om atleternes egen pris. Det er det, fordi det er 50 topatleter fra flere forskellige sportsgrene, der står for at stemme om årets sportspræstation.
Vingegaard endte med at få flest stemmer, og blev derfor kåret som vinder af prisen. Han vandt prisen for badmintonspiller Viktor Axelsen og de danske håndboldherrer, som også hentede et stort antal stemmer.
Det var den tidligere svømmer Pernille Blume, som afslørede Vingegaard som vinder af B.T. Guld. Han var ikke selv til stede til at tage imod prisen ved Sport 2023 i Herning, men han sendte en videohilsen fra Paris, hvor han befinder sig i skrivende stund.
"Tusind tak til alle jer, der har stemt. Jeg ved, hvor meget I andre også knokler. I fortjener alle sammen at blive hyldet," sagde han i videoen ifølge Ritzau.
Som noget helt særligt, så var der også blevet sørget for, at han kunne få en hilsen fra en af sine store rivaler. Efter at være blevet kåret som vinder, kunne Vingegaard nemlig se Pogacar tone frem på skærmen med en hilsen til ham.
"Tillykke med prisen. Bliv ved sådan, og vi ses snart i Tour de France til nogle store dueller," lød det fra den slovenske stjerne.
Fodbold
Tennis