'Judas' Vingegaard havnet i massiv modvind
Af: Emil Martesen
|
13/09/2023 13:00
Mest læste i dag
Den tredje og sidste Grand Tour løber i skrivende stund af stablen.
Og Vuelta a Espana har bestemt ikke været uden underholdning undervejs.
Ikke desto mindre har det hollandske mandskab Jumbo-Visma sat alle konkurrenterne til vægs den seneste uge, hvorfor de nu har den amerikanske stjerne i den røde trøje.
Men det kan meget vel være et overstået kapitel inden længe.
For Sepp Kuss' nærmeste konkurrenter er faktisk hans to holdkammerater, Jonas Vingegaard og Primoz Roglic.
Og på tirsdagens etape af Vuelta a España, viste Jonas Vingegaard, at han har det ekstra gear, der har bragt ham til tops i de seneste to Tour de France-udgaver.
Men det er ikke faldet i god jord hos cykelfansene, der slynger hårde ord efter danskeren på Jumbo-Vismas Instagram.
De lægger ikke skjul på, at de ikke er tilfredse med, at den ydmyge Glyngøre-dreng sætter sine egne holdkammerater til vægs.
Men denne sejr var ikke blot et spørgsmål om taktik eller konkurrence; det var en sejr tilegnet en nær ven, Nathan Van Hooydonck, der var involveret i en alvorlig ulykke tidligere på dagen:
"Det har været en underlig dag. Jeg tror, at vi har været hele følelsesregistret igennem. At få det at vide i morges var ikke rart. Nathan er min bedste ven, og ja …", delte en bevæget Jonas Vingegaard efter etapen.
Og til trods for den voldsomme debat, der har udspillet sig på sociale medier, hvor nogle fans har kritiseret Jonas Vingegaard for at angribe sin holdkammerat Sepp Kuss, der førte løbet, står lyder det selv fra amerikaneren, at alle har frihed til at angribe:
"Alle tre har frihed til at angribe".
Men det er bestemt ikke alle er enige i denne vurdering. På sociale medier har debatten raset, med kommentarer som "Judas Vingegaard" og beskyldninger om mangel på klasse.
Dog er der også dem, der forsvarer Jonas Vingegaard, og påpeger Sepp Kuss' positive reaktion efter etapen, og understreger, at beslutningerne træffes af holdet.
Du kan se Instagram-opslaget herunder: