Af: Emil Martesen
|
18/12/2023 11:23
Mest læste i dag
Den slovenske cykelstjerne Tadej Pogacar har efterhånden bidt sig fast på alles læber - og det forstår man skam godt, når man ser hans kundskaber i cykelsadlen.
Og nu er turen så kommet til Giro d'Italia, det prestigefyldte italienske etapeløb, som Tadej Pogacar for første gang stiller til start i.
Han annoncerede sin deltagelse i det italienske løb gennem en video på Instagram.
Giro d'Italia, der løber af stablen fra 4. til 26. maj, giver Tadej Pogacar knap fem uger til at forberede sig til Tour de France, der starter i Firenze den 29. juni.
Pogacar har indtil videre deltaget i fem Grand Tours i sin karriere, men den italienske udgave har været en uudforsket arena for ham. Han debuterede i Vuelta a España i 2019 og har siden deltaget i Tour de France fire gange, hvor han aldrig er endt dårligere end på en tredjeplads i et treugers etapeløb.
Interessant nok har Giro d'Italias løbsdirektør, Mauro Vegni, udtalt, at ruten i år er designet til at imødekomme ryttere, der ønsker at deltage i både Giro d'Italia og Tour de France. Ruten i Italien byder på kortere etaper og færre højdemeter end tidligere, hvilket skulle gøre løbet mindre krævende og give rytterne bedre muligheder for at restituere inden Touren.
Han lægger i samme ombæring heller ikke skjul på, at nyheden smadrer internettet, når de nu kan løfte sløret for, at Tadej Pogacar deltager i den italienske Grand Tour.
Du kan se Giro d'Italias præsentationsvideo af Tadej Pogacar herunder:
Fodbold
Tennis