Den argentinske regering vil fejre Lionel Messi med 'ultimativ hyldest'

12/02/2023 11:55

|

Nicolai Busekist

Foto: Rico Brouwer/Soccrates/Getty Images

Mest læste i dag

Den argentinske regering har planer om at fejre Lionel Messis succes under VM med den 'ultimative hyldest'.

Som fodboldspiller er der mange måder, hvorpå man kan blive hyldet. Den måde, som den argentinske regering overvejer at hylde Lionel Messi på, er dog ikke helt så udbredt.

Ifølge Sportbible (via La Nacion) er Argentina blevet ramt af en voldsom inflation, der er steget med tæt på 100% i 2022 alene.

Det har medført, at den argentinske regering overvejer at introducere to nye pengesedler, der skal have en værdi på hhv. 5.000 og 10.000 pesos.

La Nacion skriver dog, at der endnu ikke er blevet truffet en konkret beslutning om, hvorvidt de to nye pengesedler skal introduceres.

Silvina Batakis, der er Argentinas tidligere økonomiminister, har hævdet, at Messi er blandt kandidateren til at figurere på en af de nye pengesedler.

"I dag hørte jeg præsident Alberto Fernandez sige i et interview, at nye sedler er ved at blive analyseret," sagde hun til Radio con Vos.

"Man kan ikke skjule inflationsproblemet bag et lovforslag, så jeg forstår, at det er noget, man diskuterer i ledelsen sammen med centralbanken."

"Banco Nacion (den argentinske nationalbank, red.) gør en indsats, men for den logistik er det godt at have disse sedler."

"Der ville jeg spille på noget, der har at gøre med argentinernes hjerter, som er et symbolsk lovforslag, der har med VM at gøre, for eksempel.

"Jeg ville helt klart lave en Messi-seddel til Lionel."