Manchester United har et ønske om at styrke sin defensiv i et af de kommende transfervindue. Der har nemlig været store problemer med at få den til at fungere i denne sæson. Det skyldes især, at de har været hårdt ramt af skader.
Den store profil Lisandro Martinez har været ude med en skade i lang tid, og det har ramt klubben hårdt. Desuden har Raphael Varane præsteret langt under niveau, og Erik ten Hag er derfor klar til at sælge ham til sommer.
Derfor er de nødt til at hente en afløser for Varane, og dette har fået Ten Hag til at kigge i retning af Real Sociedad. Her siges han at have et godt øje til Robin Le Normand. De Røde Djævle overvejer efter sigende at hente ham til Old Trafford.
Det spanske medie El Nacional skriver, at klubben endda er villige til at betale hans frikøbsklausul på 52 millioner pund, svarende til 450 millioner kroner.
United viste også interesse for at hente ham denne sommer, men Real Sociedad var ikke villige til at sælge ham. Derfor nægtede de ganske enkelt at forhandle med Premier League-klubben.
Netop af denne grund skulle United være klar til blot at betale hans frikøbsklausul. På den måde kan de undgå at skulle gå ind i forhandlinger med den spanske klub. I stedet kan de fokusere på at få en aftale i stand med den spanske forsvarer.
Le Normand har været en vigtig spiller for både Real Sociedad og det spanske landshold i denne sæson. Desuden var han også med til at vinde UEFA Nations League i juni.