Mest læste i dag
På det seneste har der været en del tvivl om Andreas Christensens skadessituation. Det skyldes, at han ikke var med i kampen mod Real Betis, der blev spillet søndag aften.
Årsagen til, at han ikke var med i kampen var, at han var ude med en fodskade. Det faktum, at han ikke engang var med på bænken, var med til at skabe tvivl om, hvorvidt hans skade var værre end først antaget.
Men nu ser det ud til, at det faktisk ikke er tilfældet. Den danske forsvarer er nemlig blevet udtaget til Barcelonas kamp onsdag aften, hvor de tørner sammen med Athletic Bilbao.
Konkret er der tale om kvartfinalen i Copa del Rey, hvor Xavi og co. derfor skal forsøge at spille sig videre i semifinalen. Her kommer AC med stor sandsynlighed til at spille en rolle.
På den spanske storklubs hjemmeside fremgår det i hvert fald, at han er blevet udtaget til truppen. Det vides dog endnu ikke, om det betyder, at han også er en del af startopstillingen.
AC kan naturligvis glæde sig over, at hans skade ikke har været så slemt, som der har været forlydender om. Hvis det havde været tilfældet, ville han ikke være i stand til at spille onsdag aften.
Det er ikke kun AC, der vender tilbage i kampen mod Athletic. Det samme gør sig gældende for Joao Cancelo, der også har været ude med en skade. Konkret har han siddet ude i fem kampe, fordi han havde pådraget sig en skade i knæet.
Copa del Rey kan vise sig at blive en vigtig turnering for Barcelona. De tabte nemlig i finalen i den spanske Super Cup, og det tyder ikke på, at de vinder La Liga-titlen i år. Derfor kan det vise sig at være deres eneste chance for at vinde en titel i denne sæson.
Fodbold
Tennis