Kasper Schmeichel med smuk hyldest til afdød legende

Af: Nicolai Busekist

|

08/12/2023 18:30

Kasper Schmeichel har delt en smuk hyldest til den danske legende, som mistede livet for to år siden.

Mest læste i dag

Den 8. december er det to år siden, at den danske målmandslegende Lars Høgh mistede livet. Det gjorde han efter længere tids kamp mod kræft.

Han var en elsket og værdsat mange, som rigtig mange havde et godt forhold til. Derfor tog det også hårdt på mange mennesker, da han gik bort for to år siden.

En af dem, der især blev ramt af det, var Kasper Schmeichel. I Høghs tid som målmandstræner på det danske landshold, havde han nemlig et tæt samarbejde med Schmeichel.

Derfor er den 8. december også en dato, der sidder fast i tankerne hos den danske målmand. Dette har medført, at han har valgt at dele en hyldest til den afdøde legende på Instagram.

"Det, jeg altid lægger mærke til på billeder med ham, er, at vi altid smiler og griner. Han er savnet hver eneste dag," skriver Kasper Schmeichel ifølge Ekstra Bladet i en story på Instagram med fire billeder af de to sammen.

Schmeichel har aldrig lagt skjul på, at Høgh har spillet en stor rolle i hans liv. Derfor har han også set ham som meget andet end en målmandstræner. Det udtalte han sig blandt andet om, da Høgh gik bort i 2021.

"Lars var min målmandstræner, min mentor, min coach i livet, min inspiration og ikke mindst min ven," sagde han dengang.

Høgh blev især kendt for at spille for OB fra 1970'erne til 1990'erne. I alt 817 kampe nåede han at spille for den fynske klub, inden han stoppede sin karriere. Hertil spillede han også otte kampe for det danske landshold.

Han blev 62 år gammel.