Rafael Nadal med hentydning om pension: 'Det er sandheden'
Af: Nicolai Busekist
|
08/12/2023 10:00
Mest læste i dag
Der har været mange spekulationer om, hvornår Rafael Nadal vil trække sig tilbage. Hans seneste skade har holdt ham ude i et år, og der har været rygter om, at han ikke ville vende tilbage.
Dette har han dog afvist, da han har bekræftet, at han vender retur næste år. Den spanske stjerne er tilmeldt Brisbane International, som han vil bruge som opvarmning til Grand Slam-turneringen Australian Open.
Men selvom han vender tilbage til banen næste år, betyder det ikke, at han holder ved i lang tid. Derimod har han udtalt sig om, at 2024 kan blive hans sidste år som professionel tennisspiller.
"Det er en realitet. Det er uden tvivl en chance for, at det bliver mit sidste år. Der er en chance for, at det kun bliver et halvt år. Der er en mulighed for, at det kan blive et helt år, at vi måske ikke kan nå alt det… Det er ting, jeg ikke har kapaciteten til at kunne svare på lige nu. Det er sandheden," siger han i en video på X.
"Jeg er kun i stand til at sige, at jeg vender tilbage for at konkurrere, og at jeg fortsætter med at have fokus på det normale. Der er en mulighed for, at det er mit sidste år, og jeg kommer til at nyde turneringerne på den måde.
Desuden forklarede han, at han endnu ikke har truffet en endegyldig beslutning om sin pension. Dette skyldes, at han ikke vil træffe sit valg, før han er vendt tilbage og har set sit niveau an.
"Jeg ønsker ikke at annoncere det, for i sidste ende ved jeg ikke, hvad der kan ske. Jeg er nødt til at give mig selv muligheden for at sige noget, da jeg så vil være en slave af det, jeg har sagt," sagde han.
"Jeg tror, det bliver sådan, men jeg kan ikke være 100% sikker. I sidste ende har jeg arbejdet meget for at komme tilbage, og hvis tingene og min fysik pludselig giver mig mulighed for at fortsætte og nyde det, jeg laver... Hvorfor skal jeg så sætte en deadline? Jeg synes ikke, det giver mening."