Mest læste i dag
I denne sæson fik Novak Djokovic for alvor bevist, at han er en af de bedste tennisspillere i historien. Han formåede ikke blot at vinde tre ud af fire Grand Slam-turneringer, men vandt også ATP Finals i Torino.
Det betyder, at han befinder sig i toppen af listen over flest vundne Grand Slam-titler. Desuden har han også overhalet Roger Federer som den spiller, der har vundet ATP FInals flest gange.
Dette har medført, at han nu er blevet nomineret til BBC's Sports Personality of the Year Award, skriver mediet Tennis Infinity.
Djokovic har haft et højt niveau hele sæsonen, hvor han kun har tabt syv kampe. Omvendt formåede han at vinde 57 kampe, hvilket var nok til at sikre ham syv trofæer i denne sæson. Det er det højeste antal titler, der er blevet vundet på en enkelt sæson.
Hertil har han også sikret, at han kommer til at afslutte året som nr. 1 på verdensranglisten. Det er meget imponerende, når man tager med i betragtningen, at han ikke spiller hele kalenderen. Derimod har han i år valgt at sidde hele den asiatiske del af sæsonen over.
Alt dette har medvirket til, at han er blevet nomineret til den fornemme BBC-pris. Her kan han bryste sig af at være blevet nomineret sammen med gymnastikstjerne Simone Biles, fodboldspiller Aitana Bonmati, City-stjernen Erling Haaland, Rugby Union-spilleren Siya Kolisi og Formel 1-kører Max Verstappen.
Fælles for dem alle er, at de har udmærket sig indenfor deres respektive sportsgrene. Blandt andet kan Verstappen bryste sig af at have haft den mest dominerende sæson i Formel 1 nogensinde. Derfor er det bestemt ikke sikkert, at Djokovic ender med at løbe med prisen.