Af: Nicolai Busekist
|
05/12/2023 15:00
Mest læste i dag
I lang tid har der været spekuleret i, hvornår Nick Kyrgios vil vende retur til banen. Faktisk har der også været spekulationer om, hvorvidt han i det hele taget vender tilbage.
Nu lyder det, at han vil være til stede ved Australian Open 'i en eller anden form'. Hvad det konkret betyder, er der dog ikke blevet meldt mere ud om. Det skriver det britiske medie Daily Mail.
Den australske stjerne har i denne sæson kæmpet en del med både knæ- og håndledsproblemer. Derfor ser det også usandsynligt ud, at han bliver klar til at spille ved Australian Open i januar.
"Opdateringerne kommer dag for dag med ham," siger Tennis Australia-chef Craig Tiley mandag, da han blev spurgt om Kyrgios' deltagelse.
"Han vil være bedst til at vurdere, at... Vi vil have Nick her i en eller anden form i januar."
'Forhåbentlig er det som spiller, fordi han er en favorit hos publikum. Vi elsker at se Nick og elsker at have ham i nærheden."
Det vidner om, at det endnu ikke er sikkert, at han kan deltage som spiller. Men nu står det dog klart, at han vil være til stede under Australian Open.
Det kan f.eks. være som kommentator, hvilket han var under ATP Finals i Torino. Her udtalte han, at 'stjernerne skal stå rigtigt på himlen', hvis han skal spille i Australian Open.
I sidste uge blev han interviewet af Piers Morgan, men heller ikke her udtalte han sig om sit comeback. Derfor er der stadig stor tvivl om, hvornår han rent faktisk vil være at finde på banen igen.
Fodbold
Tennis