Landsholdet kan se frem til at få endnu en fan inden længe.
Den danske angrebsspiller, Rikke Marie Madsen, afslørede for nyligt, at hun og hendes partner Martin venter deres første barn.
Med ordene 'Sh*it just got serious' løftede hun sløret for, at hun inden længe bliver mor til en lille fodboldbaby.
På Instagram uddyber hun, at hun har forsøgt at holde graviditeten hemmelig.
"Jeg har prøvet at holde på en lille hemmelighed, og det er, at jeg er gået hen og blevet gravid," fortæller hun.
Dertil forklarer hun, at det føles helt mærkeligt at sige højt:
"Det lyder stadig lidt mærkeligt at sige højt. Men det er altså sådan, det nu en gang er. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke vil være at finde på fodboldbanen det næste lange stykke tid."
Til dagligt spiller den 26-årige dansker på Evertons kvindehold. Hun har i sin karriere trukket landsholdstrøjen over hovedet hele 33 gange.
Du kan se den begejstrerede angriber og kommende mors afslørende video her.