Af: Nicolai Busekist
|
26/11/2023 14:04
Mest læste i dag
Efter sommerpausen mødte Kasper Schmeichel ind til en helt ny virkelighed i OGC Nice.
Det skyldes, at han var vant til at være fast mand i målet i den franske klub. Det havde han været hele den foregående sæson, men efter sommerpausen ændrede det sig. Her var der pludselig modstand og konkurrence om plads i målet.
Her besluttede Nice-træner Francesco Farioli at give den 24-årige Marcin Bulka chancen for at præstere. Det fik naturligvis betydning for den 37-årige dansker, der derfor måtte tage plads på bænken.
Farioli har nu slået fast, at det ikke var et nemt valg for ham. Derfor var han også meget i tvivl om, hvem han skulle vælge. Og det var han faktisk helt frem til den første kamp i denne sæson.
"Vi havde Marcins talent, men også erfaringen og kvaliteten fra Kasper. I staben reflekterede vi over, hvad vi ville få og miste ved hver af mulighederne," sagde han ifølge French Football News.
"Vi valgte Marcin på grund af hans entusiasme, lyst til at lære og potentiale. Han har vist fremragende takter, og jeg håber, det fortsætter."
Det viste sig at være en fornuftig idé at sætte Bulka i målet. Han har nemlig præsteret på højt niveau, hvorfor han blev kåret som månedens spiller i Ligue 1.
For Schmeichel fik det den konsekvens, at han og Nice blev enige om at rive hans kontrakt over. Det banede vejen for, at han kunne skifte til Anderlecht i Belgien. Her kan han glæde sig over, at han er det klare førstevalg til målmandsposten.
Fodbold
Tennis