Af: Nicolai Busekist
|
26/11/2023 12:06
Mest læste i dag
Både Liverpool og Manchester City kunne forlade banen med et enkelt point. Det virkede begge hold sådan set til at være fint tilfredse med.
Alligevel endte Liverpool-stjernen Darwin Núñez i et større skænderi med City-træner Pep Guardiola efter kampen. Det startede med et håndtryk, men det udviklede sig hurtigt til noget mere dramatisk.
Det vides ikke, hvad der lå bag deres skænderi, men de var tydeligvis uenige om et eller andet. Det hele blev fanget af tv-kameraerne, og her ser man tydeligt, at de ikke var glade. Men hvad de konkret var sure på hinanden over, vides ikke.
For at undgå, at det hele udviklede sig i den forkerte retning, måtte medlemmer fra begge klubber træde til for at skille dem fra hinanden. Én af dem, der hurtigt var henne ved Núñez og Guardiola, var Liverpool-træner Jürgen Klopp.
Her gjorde han et forsøg på at berolige angriberen, der var meget rasende over et eller andet. Til sidst lykkedes det ham at få skilt de to kamphaner ad, så Guardiola kunne få lov til at forlade banen.
Erling Haaland formåede at bringe Manchester City foran, men Trent Alexander-Arnold fik bragt Liverpool tilbage i kampen med sin scoring ti minutter før tid. Dermed stod der 1-1, og det var også, hvad kampen endte.
Lørdag aften var Arsenal i aktion mod Brentford, hvor det blev til en sejr og tre point efter en sen scoring. Med denne sejr er de gået forbi både City og Liverpool i tabellen, hvorfor de nu ligger nummer et i den engelske liga.
Fodbold
Tennis