Af: Nicolai Busekist
|
08/10/2024 11:32
Mest læste i dag
For nylig har Nicklas Bendtner været en tur i Norge for at besøge sin tidligere træner Kåre Ingebrigtsen, der i dag er træner i Ranheim.
Derfor er det helt naturligt, at han også blev spurgt ind til sin tid i Rosenborg, hvor han mødte Ingebrigtsen. Det var nemlig den 58-årige nordmand, der var træner, dengang den tidligere angriber tørnede ud for klubben.
Da han satte ord på sin tidligere klub, var det ikke ligefrem de rosende ord, han havde fundet frem. Det samme gjorde sig gældende for fyringen af Ingebrigtsen, som han beskrev som en 'katastrofe'.
"Jeg synes, at det var rigtig dårlig ledelse. Hvis man vil føre klubben i en ny retning, som ikke helt er den, vi har, så skal man have nogen klar, som er dygtige nok til at tage over - og have en klar plan for det næste skridt," sagde han ifølge B.T. til Andressa, og fortsatte:
"Der så ikke ud til at være en plan. De fyrede en træner, som havde vundet alt i fire år og kvalificeret sig til Europa. Det giver ingen mening, medmindre man har en fuldstændig skudsikker plan."
Ikke nok med det, så sagde han også, at 'alt gik i vasken', da den norske klub besluttede sig for at fyre Ingebrigtsen.
Den norske træner blev fyret i sommeren 2018. Det var ikke lang tid, Bendtner fik i den norske klub, da han stoppede sin karriere i det norske det efterfølgende år. Det betyder, at han kun nåede at få to år i Rosenborg-trøjen, inden det igen var slut.
Senere vendte han hjem til FC København, hvor han også afsluttede sin karriere i 2021. Bendtner har været i Ranheim for at lære fra sin tidligere træner, da han selv er ved at uddanne sig som træner.
Fodbold
Tennis