Af: Jesper Bengtson
|
07/10/2024 18:35
Mest læste i dag
Siden Kasper Hjulmand stoppede som dansk landstræner, har rygterne om hans arvtager svirret.
Nu er Viaplay-eksperten, Per Frimann, kommet med sit bud på, hvem den kommende landstræner kunne være - og buddet har fået flere til at løfte på brynene.
Det skriver PL Bold.
Per Frimann anser det ikke for værende umuligt, at den tidligere Manchester United-træner, Ole Gunnar Solskjær, kan ende som dansk landstræner.
"Jeg har en mavefornemmelse. Jeg siger det er en mavefornemmelse, men den plejer at være god," siger han i Viaplay-programmet Kickoff.
Den 51-årige nordmand, som tidligere stod i spidsen for Manchester United fra 2018 til 2021, har siden sin afsked med klubben ikke haft andre trænerjobs.
Solskjærs erfaring med et af Europas største fodboldhold kunne potentielt gøre ham til et interessant valg for Danmark.
Mens debatten om Danmarks kommende landstræner fortsætter, står Lars Knudsen i spidsen for de danske tropper.
Fodbold
Tennis