Peter Schmeichel langer ud efter Erik ten Hag i interview
Af: Nicolai Busekist
|
30/11/2023 14:00
Mest læste i dag
Manchester United spillede onsdag aften 3-3 mod Galatasaray. Efter kampen fik tidligere United-målmand Peter Schmeichel for at interview træner Erik ten Hag i sit virke som ekspert hos CBS Sports.
"Jeg er skuffet. Vi gjorde mange ting rigtig godt, men hvis du to gange fører 2-0 og 3-1, skal du forsvare dig bedre.Og det var dårligt forsvaret som hold, så det burde vi have gjort bedre," sagde Ten Hag ifølge Daily Mail.
Dette fik Schmeichel til at sige følgende: "Du siger dårligt forsvaret som hold? Jeg har faktisk indtryk af, at forsvaret fungerede godt i dag og forsvarede godt, men at det var fejl fra enkeltpersoner."
"Er du bekymret for, at du ikke har den rigtige slags spillere til at tage holdet derhen, hvor du gerne vil være?"
Ten Hag virkede ikke videre begejstret for at tale om dette med Schmeichel, men svarede: "Nej. Vi er i et projekt, så vi skal lære af det her og tage det herfra."
"Det er alt sammen meget positivt, hvordan vi kan spille og præstere, og til hvilke niveauer vi kan nå. Men fodbold er et spil med fejl, og detaljer gør en forskel. Vi lavede nogle fejl som hold, og vi blev straffet for det."
Schmeichel har senere uddybet, at de individuelle fejl, han refererede til, var målmand André Onana.
"Ved du hvad? Jeg synes, at de fire bagerste spillede meget godt i dag. Jeg synes ikke, at de kunne have gjort meget mere," sagde han.
"Men du kan ikke diskutere, at fejlene fra målmanden er meget, meget dyre. Hver gang en målmand laver en fejl, er det et mål. Det er bare et faktum. Hvis du går tilbage til søndag, fungerede alt rigtig godt, men når du spiller på dette niveau, bliver hver lille fejl, du laver, straffet. Og det skal du lære."