Mest læste i dag
Da Jack Grealish blev hentet til Manchester City i 2021, blev han samtidig den dyreste spiller solgt internt i Premier League. Dengang betalte City, hvad der svarer til over 870 millioner kroner til Aston Villa.
Det har været vanskeligt for Grealish at tilpasse sig Pep Guardiolas måde at spille fodbold på. I sidste sæson spillede han en stor rolle i den historiske treble. I denne sæson er det dog en anden sag, da han bestemt ikke har imponeret på kanten.
Der er ikke nogen tvivl om, at Grealish er en spiller med et stort talent og åbenlyse kvaliteter. Til trods for dette, så har han ikke leveret tilstrækkeligt i denne sæson, hvor han kun har bidraget med tre mål og tre oplæg i 35 kampe.
Den engelske kantspiller har fortsat tre år tilbage af sin kontrakt med City, men det kan ikke udelukkes, at han må forlade klubben før tid. Blandt andet har der været rygter om et salg denne sommer.
Ifølge journalist Simon Phillips, der følger Chelsea tæt, er han på radaren i London-klubben. Der er blevet foretaget massive indkøb de seneste år, men tilsyneladende er ejer Todd Boehly og co. ikke færdige endnu.
"En anden kantspiller, jeg for nylig har fået information om, at der tales om internt i Chelsea, er Manchester Citys Jack Grealish," skriver Phillips i en klumme på sin blog.
Phillips mener også at vide, at Grealish faktisk er åben for et skifte væk fra City, da han ønsker at finde en klub, hvor han kan spille en større rolle. Og det kan han potentielt få mulighed for i Chelsea.
Hvad der kan vise sig at hjælpe handlen på vej, er den gode relation mellem City og Chelsea. I de seneste år har både Raheem Sterling og Cole Palmer skiftet Etihad Stadium ud med Stamford Bridge.
Fodbold
Tennis