Thomas Frank skal ingen steder: 'Jeg kommer til at stå på sidelinjen i Brentford'

Af: Rikki Jürgensen

|

23/05/2024 09:46

Fodbold
Foto: James Gill/Getty Images

Mest læste i dag

Thomas Frank har gang på gang bevist sit værd som cheftræner for Brentford.

Under hans ledelse har klubben ikke blot overlevet endnu en sæson i Premier League, men også etableret sig som efast hold i den bedste engelske række.

Dette er blevet bemærket af nogle af de største klubber i England, herunder Liverpool, Manchester United og Chelsea, som alle har vist interesse for den danske træner.

Men i et nyligt interview med The Athletic gør Thomas Frank det klart, at han forventer at blive i Brentford. "Jeg kommer nok til at stå på sidelinjen den 17. august. Det kommer nok til at ske. Jeg er glad her, hvilket jeg også har sagt mange gange. Det er tæt på at være det perfekte fodboldliv. Jeg har ikke travlt, og jeg leder ikke efter noget andet. Men jeg har også lært, at man skal være åben for muligheder," siger han.

Frank udtrykker sin tilfredshed med sin nuværende position og understreger, at han ikke aktivt søger efter nye muligheder, selvom han holder sig åben for fremtidige muligheder.

Han tilføjer, at selvom han kan se sig selv blive i Brentford i mange år, er han også bevidst om, at der kan opstå et ønske om at prøve noget nyt.

Den danske træner advarer også mod fristelsen ved at tro, at græsset altid er grønnere på den anden side. Derfor har han ikke travlt med at rykke fra et sted, hvor han ved, han har det godt.

Frank har tidligere udtalt, at det kræver noget helt ekstraordinært for at lokke ham væk fra Brentford.

Han er tilfreds med det han har opnået i klubben og ser frem til at bygge videre på succesen i de kommende sæsoner.