Af: Jesper Bengtson
|
24/09/2023 19:00
Mest læste i dag
Lørdag lavede FC Barcelona noget af et comeback, da de fik besøg af Celta Vigo på Spotify Camp Nou.
Efter at have været bagud 2-0 endte det catalanske hold alligevel med at sikre sig alle tre point.
De tre point er én ting, men kampen kostede tilsyneladende dyrt på anden vis.
Den opmærksomme seer lagde nemlig mærke til, at hollandske Frenkie de Jong måtte udgå tidligt i opgøret.
Allerede efter 35 minutter smuttede han fra banen, da han ikke kunne spille videre grundet smerter.
Det vides endnu ikke, hvornår hollænderen forventes at være tilbage på banen, og klubben skriver på sin hjemmeside, at hans tilbagevenden kommer meget an på, hvordan hans genoptræning forløber:
“Tests udført på førsteholdsspilleren Frenkie de Jong viser, at han har en skade i højre ankel. Han er ikke tilgængelig for udtagelser, og hans bedring kommer til at diktere, hvornår han vender tilbage.”
Klubben skriver videre, at det er en vigtig spiller, der ikke vil være tilgængelig i den nærmeste fremtid.
Midtbanespilleren havde indtil lørdagens kamp mod Celta Vigo spillet hvert minut af ligaen.
De Jong har spillet alle sæsonens fem ligakampe og 58 minutter i Champions League - og han har sågar startet inde i samtlige af kampene.
Han har blot scoret et enkelt mål i sæsonen indtil videre, men alligevel hersker der ingen tvivl om, at Barcelona mister en vigtig mand.
Om han er klar igen til El Clasico mod Real Madrid den 28. oktober, må tiden vise.
Fodbold
Tennis