Af: Jesper Bengtson
|
10/06/2024 18:29
Mest læste i dag
I den kommende tid kommer vi ikke til at se verdens hurtigste mand i aktion.
Atletikikonet, Usain Bolt, har nemlig fået en uventet udfordring efter at have deltaget i en velgørenhedsfodboldkamp for Unicef.
Bolt var en del af et stjernespækket hold, der spillede mod England på Stamford Bridge. Desværre resulterede kampen i en alvorlig skade for den tidligere verdensmester.
Under den begivenhedsrige fodboldkamp løb den tidligere engelske landsholdsspiller, Jermaine Defoe, mod Usain Bolts mål.
Usain Bolt, der spillede midterforsvar, løber op mod Englænderen for at tackle ham, men han i stedet for at lave en tackling røg han i græsset med store smerter.
Du kan se en video af situationen under artiklen.
Det stod hurtigt klart, at skaden var alvorlig, og Bolt blev båret ud på en båre med en skinne om benet, mens han modtog bifald fra tilskuerne.
På sin Instagram-profil meddelte Bolt efterfølgende, at han havde sprængt sin akillessene.
Inden skaden nåede Bolt at bidrage til kampen med en flot assist til Alessandro Del Piero. Efter den uheldige hændelse blev han tvunget til at lade sig udskifte.
Velgørenhedskampen, som England vandt med 6-3, var ellers præget af højt humør og imponerende spil fra begge hold.
For England scorede Joe Cole, Jermain Defoe, Theo Walcott, Ellen White og to gange Steven Bartlett. På Bolts hold var det Eden Hazard, Billy Wingrove og Alessandro Del Piero, der fandt vej til nettet.
Du kan se det omtalte klip herunder.
Fodbold
Tennis