Det er ikke Cadillac: Sergio Perez meldes millimeter fra nyt Formel 1-hold

Af: Emil Martesen

|

09/05/2025 22:28

Formel 1
Foto: Jay Hirano / Shutterstock.com
Foto: Jay Hirano / Shutterstock.com
Det er ikke Cadillac.

Mest læste i dag

Når man siger 'Sergio Perez', tænker man normalt ikke først på en pitstop-pause i Guadalajara - men ikke desto mindre har den mexicanske racerkører haft foden af speederen, siden Red Bull sendte ham på tidligt pension i slutningen af 2024.

Alligevel tyder meget nu på, at han er på vej tilbage i Formel 1, og det er ikke hos Cadillac, som mange ellers troede.

Det skriver mediet the-race.com.

Perez på retræte

Efter et par måneders ro og familietid har Perez skruet op for træningen og ned for grilltangen. Hans lejr har ifølge kilder allerede talt med flere hold - og heriblandt Alpine, hvor samtalerne skulle være gået fra 'vi ringer' til 'skal vi tage en kaffe mere?'

Red Bull brød ellers kontrakten med Perez et år efter, de havde givet ham papir på 2026. Resultaterne talte deres eget sprog: fire podier i starten af sæsonen blev til én sølle top-fem-placering resten af året.

Det fik Red Bull til at smide ham ud og ind med Liam Lawson – der siden også selv blev smidt ud til fordel for Yuki Tsunoda. Formel 1-verdenen er og bliver en svingdør.

De mest insisterende rygter har længe peget på det kommende Cadillac-hold, der træder ind i Formel 1-feltet i 2026.

Perez har selv sagt, at et comeback ville være 'meget attraktivt', hvis det var med et hold, der værdsætter hans erfaring og ved, hvad han bringer til bordet – og det gør Cadillac måske.

Men nu dukker Alpine op som en mulig og mere umiddelbart konkurrencedygtig løsning.

Her har Perez’ gamle ven, Carlos Slim Domit, været med ved bordet - endda i Miami, hvor han efter sigende både nåede en Grand Prix-weekend og en omgang Formel 1-politik.

Ungt blod og gamle forbindelser

Alpine står dog ikke og tripper for at skrive med Perez.

De bruger de næste fem løb på at vurdere, om unge Franco Colapinto - der afløser Jack Doohan - har mere fart i kroppen end senior-Perez. Og Paul Aron er også i spil.

Men én ting er sikkert: hvis Slim og Flavio Briatore kan se forretningsmuligheder i at arbejde sammen, så kan alt ske - også at Perez lander endnu en sæson i kongerækken.