Der var engang, hvor det hele duftede af benzin og podiepladser for Kevin Magnussen.
Efter en bragende debut for McLaren i 2014, hvor han snuppede en sensationel andenplads i Australien, lignede det starten på et eventyr i motorsportens kongeklasse.
Men som så ofte i Formel 1, er det ikke altid den hurtigste, der får lov til at køre.
Året efter måtte danskeren se til fra pitmuren, mens andre kørte racerløb, og det tog hårdt på ham.
“Jeg blev deprimeret i 2015,” siger han uden omsvøb til Motor Sport Magazine, inden han fortsatte:
"Det har jeg ikke noget imod at indrømme. Jeg levede for at køre ræs, og det var ikke mig, der kørte ræs.”
Flertal, men ingen sejr
Det er som en dårlig joke: Man har flertallet i ryggen - men alligevel bliver man sat af.
Hele syv ud af ni medlemmer i McLarens bestyrelse, inklusive Ron Dennis selv, ønskede Magnussen som makker til Fernando Alonso.
Alligevel blev det Jenson Button, der fik sædet. Hvorfor? Fordi de to modstandere i bestyrelsen - nærmere bestemt Mansour Ojjeh og Shaikh Mohammed Bin Essa Al Khalifa - sad med majoritetsaktierne:
“De brugte den magt til at tilsidesætte alle andre, inklusive Ron,” forklarer Magnussen.
I stedet blev han degraderet til reservekører, hvilket, ifølge ham selv, “egentlig ikke betød noget.”
Historien stopper ikke der.
Den unge dansker blev gentagne gange beroliget, først af Ron Dennis, der lovede ham en plads i løbet af 2015 eller senest i 2016.
Dernæst af Éric Boullier, der afviste Magnussens mulighed for at skrive med Williams, hvor begge forsikringer viste sig at være varm luft:
“Så beroliget af både Ron og Éric, valgte jeg ikke Williams-muligheden,” siger han med et strejf af bitterhed.
Super Formula?
Som prikken over i’et fik Magnussen endda tilbudt at køre i Japans Super Formula, som er et løb, han havde set frem til.
Men Ron Dennis sagde nej, og ironisk nok fik Stoffel Vandoorne, McLarens næste reserve, lov til det samme året efter - og endda med succes:
“Jeg ved ikke, hvorfor Ron ikke tillod mig at gøre det samme året før,” funderer Magnussen.
Man fornemmer, at han stadig undrer sig - og måske også ærgrer sig.
Fra lovende rookie til reserve med knuste drømme. Kevin Magnussens historie er ikke bare en beretning om Formel 1 - det er en påmindelse om, hvor benhård og ubarmhjertig sporten kan være. Og hvor lidt flertal egentlig kan betyde, når magten ligger et andet sted.
