Lewis Hamilton gav sin bror en dyr bil i gave: Hvad der så skete, havde ingen forudset

16/04/2024 18:23

|

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
Lewis Hamilton gav sin bror en flot gave.

Mest læste i dag

Lewis Hamiltons lillebror, Nicolas Hamilton, afslører i sin nye bog en lang kamp mod spilafhængighed, der startede med et uskyldigt væddemål på under 20 kroner.

Han skriver blandt andet om, hvordan den lange nedtur i sidste ende tvang ham til at sælge værdifulde ejendele og var ved at koste ham livet.

Det skriver B.T. via Daily Mail.

Tilbage i 2015 gjorde Nicolas Hamilton opmærksom på sig selv ved at blive den første handicappede kører i British Touring Car Championship.

Men bag kulisserne udviklede en tilsyneladende harmløs hobby sig til en altoverskyggende afhængighed af onlinekasinoer og blackjack.

Det endte med, at Nicolas Hamilton måtte sælge sin Mercedes C63, som oprindeligt var en gave fra hans bror, for at kunne betale sin gæld.

"Jeg skammede mig sådan over at bruge denne fantastiske gave til at betale min skatteregning. Det føltes som om, at jeg nærmest havde stjålet penge fra min bror, og det har jeg aldrig tilgivet mig selv for", skriver han og fortsætter:

"Det ødelagde mig. Jeg fik virkelig et wakeupcall. Jeg havde ingen mulighed for at komme videre, fordi jeg havde mistet alt. Jeg sad fast. Jeg havde en altan i min lejlighed, og jeg tænkte på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg bare sprang ud fra den."

Heldigvis tog han ikke springet. Kort efter episoden søgte han professionel hjælp, og i dag kan han med lettelse sige, at gambling ikke længere kontrollerer hans liv.