Af: Jesper Bengtson
|
23/04/2024 07:20
Mest læste i dag
For nøjagtigt 15 år siden gav Sebastian Vettel Red Bull deres første sejr i Formel 1.
Selvom den Vettel egentlig lagde handskerne på hylden sidste år, så svirrer der rygter om, at han kan være klar til at tage dem på igen, hvis det rigtige tilbud lander i indbakken.
Sådan skriver mediet Heute.
Red Bull-chefen, Helmut Marko, taler nu ud omkring Vettel-situationen, og han er overbevist om, at den 36-årige tysker vender tilbage:
"Jeg tror, han vil tage det (et godt tilbud, red.), når han ser en chance for at få en topbil et eller andet sted. Så er han klar til det", lyder det fra Helmut Marko.
Selvom Vettel har været pensioneret i over et år, har han ikke lukket døren til motorsporten fuldstændigt. I sit første år uden for Formel 1 har han deltaget i showløb og testet racerbiler for Porsche, hvilket antyder, at hans passion ikke er forsvundet endnu.
Men vejen tilbage til Formel 1 er ikke uden forhindringer.
Helmut Marko påpeger, at det i dag er sværere at finde ledige sæder på de bedste hold, og hos Red Bull ser situationen specielt udfordrende ud.
Med Max Verstappen sikret på holdet indtil 2028 og Sergio Perez, der fortsætter med at imponere, skal Vettel nok ikke regne med at gøre comeback på sit tidligere hold.
Spekulationerne om Vettels fremtid ligger dog ikke stille af den grund, og flere ser det som oplagt, at han ender hos Mercedes, når Lewis Hamilton skifter til Ferrari.
Selvom døren til Red Bull ser lukket ud, så skal man aldrig sige aldrig.
Fodbold
Tennis