Af: Nicolai Busekist
|
27/02/2024 08:03
Mest læste i dag
Christian Horner har på det seneste været under undersøgelse af Red Bull. Det er ikke selve Formel 1-holdet, der har stået for det, men derimod moderselskabet Red Bull GmbH.
Den britiske teamchef er blevet anklaget for upassende opførsel over for en kvindelig kollega. Hvad disse anklager konkret dækker over, er der ikke blevet meldt noget ud om.
Horner har siden dag ét afvist, at der skulle være hold i anklagerne. Det er dog begrænset, hvor meget han har ønsket at udtale sig om sagen.
Ifølge Sky Sports er undersøgelsen nu afsluttet, hvorfor der snart vil blive meldt noget ud om resultatet. Det lyder, at det kommer til at ske enten tirsdag eller onsdag forud for Bahrain Grand Prix.
Det er en ekstern advokat, der er blevet hyret til at stå for undersøgelsen. Derfor er det på sin vis ikke Red Bull, der har stået for det. I forbindelse med denne undersøgelse havde advokaten et omfattende interview med Horner den 9. februar.
"Onsdag er den mest sandsynlige dag, hvor vi kan få en form for nyhedsmeddelelse fra Red Bull-hovedkvarteret i Salzburg," siger Sky Sports F1-reporter Craig Slater.
Han afslører også, at undersøgelsen af Horner 'er blevet afsluttet nu', og at det har resulteret i 'et meget langt dokument, der nærmer sig 150 sider. 50 eller 60 timers interviews er blevet foretaget'.
Det er nu op til bestyrelsen i Red Bull at finde ud af, hvad udfaldet af denne undersøgelse skal være. Har det vist sig, at der ikke er hold i anklagerne, bliver sagen naturligvis bare lukket.
Hvis det derimod forholder sig omvendt, så er det op til Red Bulls bestyrelse at finde ud af, hvordan Horner skal straffes. I værste fald kan det ende med, at han bliver fyret.
Fodbold
Tennis