Af: Emil Martesen
|
26/06/2024 14:27
Mest læste i dag
Helmut Marko fra Red Bull Racing har udtrykt ønske om at se Mercedes forbedre sig efter Lewis Hamiltons podieplads ved det spanske Grand Prix.
En udtalelse, der netop kommer i kølvandet på, at Lewis Hamilton sluttede som nummer tre i Barcelona, hvor Max Verstappen vandt løbet med en to sekunders margen til McLarens Lando Norris.
Selvom Red Bull og Mercedes tidligere har været bitre rivaler, mener Helmut Marko, at bedre resultater fra Mercedes kunne være til gavn for Red Bull.
Red bull-profilen ser gerne, at Lewis Hamilton og Mercedes kan udfordre Lando Norris mere konsekvent, hvilket han mener ville være godt for Red Bull.
Forud for det østrigske Grand Prix skrev Marko til Speedweek:
"En ny udfordring venter os i Spielberg. Max har altid en chance for at vinde, men vi har kun én session til at sætte bilen op i sprintformatet".
Helmut Marko påpeger, at de tidligere har haft brug for alle tre træningssessioner for at få bilen i balance, og hvis dette problem fortsætter, kan det gøre tingene sværere for dem.
Han husker også McLarens comeback ved Red Bull Ring sidste år, hvor de bragte deres opgradering og var hurtige fra da af:
"Max kører praktisk talt fejlfrit, heldigvis kan Lando ikke det endnu, men han er stadig vores hovedkonkurrent. Jeg håber derfor, at Mercedes bliver stærkere og bliver den næststærkeste kraft i et stykke tid, hvilket helt sikkert ville hjælpe os med henblik på verdensmesterskabet", tilføjer Helmut Marko.
Mercedes får rig mulighed for at gentage succesen, når Formel 1-feltet tager hul på Østrigs Grand Prix.
Fodbold
Tennis