Sagde han virkelig det? Chokerende Valtteri Bottas-påstand har set dagens lys
Af: Emil Martesen
|
14/03/2025 12:17
Mest læste i dag
Der var engang, hvor Valtteri Bottas susede gennem svingene i en F1-bil, men i denne sæson skal han hverken køre for Alfa Romeo, Mercedes eller noget andet team.
I stedet bliver han en fast del af F1-pitten i en noget anderledes rolle - nemlig som reservekører for Mercedes.
Den finske racerkører har tidligere jagtet podieplaceringer, men skal nu vente i kulissen, klar til at hoppe i køredragten, hvis nogen skulle få brug for en hurtig afløser.
Men selvom Bottas ikke starter løbene i 2025, har han på ingen måde lagt drømmen på hylden.
Finnen har nemlig selv indrømmet, at han allerede kigger mod 2026-sæsonen med et brændende ønske om at vende tilbage bag rattet. Og hvis man skal tro nogle af eksperterne, kan det ske før end forventet.
Kimiläinen smider en bombe
I en video delt på Viaplays sociale medier kom eksperterne med deres bud på de mest opsigtsvækkende forudsigelser for den kommende F1-sæson.
Et klassisk format, der skal sætte gang i diskussionen - og diskussion blev der.
Det skriver mediet sporttiuutiset.fi.
Emma Kimiläinen, en af Viaplays eksperter, kastede nemlig en rigtig luns til motorsportsfansene.
Ifølge hende er det slet ikke umuligt, at Bottas allerede i denne sæson vender tilbage til Mercedes – og ikke som reservekører.
"Valtteri Bottas vender tilbage til Mercedes-rattet. Han vil erstatte Kimi Antonelli i den sidste tredjedel af sæsonen", lød det fra Emma Kimiläinen.
Unge Antonelli på gyngende grund?
Den unge italiener Kimi Antonelli er en af de mest hypede F1-debutanter i nyere tid, men talent alene er ikke altid nok.
Med sin første sæson foran sig kan han meget vel begå fejl - noget, som mange eksperter peger på som en reel risiko. Alligevel virker det usandsynligt, at Mercedes vil trække stikket på så stort et projekt så tidligt.
Men hvis uheldet er ude, og Antonelli ikke lever op til forventningerne, kunne Bottas så være manden, der redder sæsonen for Mercedes? Det er en vild teori, men i Formel 1 kan alt ske - og måske, bare måske, får vi Bottas at se i en racerbil længe før 2026.