Af: Nicolai Busekist
|
10/01/2024 10:00
Mest læste i dag
Michael Schumacher pådrog sig en alvorlig hjerneskade, da han var ude for en slem ulykke på ski i 2013. Siden da har der ikke været meget information om hans tilstand. Hans familie gjort meget for at værne om hans privatliv, og sikre, at der ikke slipper noget ud.
Hans tidligere holdkammerat på Benetton-teamet Johnny Herbert har nu delt nye detaljer til britiske BettingSites. Han har afsløret, at han har hørt om, at Michael Schumacher sidder med til bords derhjemme.
"Jeg hører kun små bidder fra andenhåndskilder. Jeg hører fra dem i Formel 1, at han sidder med ved bordet til maden, men jeg ved ikke, om det er sandt," siger Johnny Herbert.
"Vi har ikke hørt meget fra familien og forståeligt nok. Det har altid været en del af Michael og familiens måde at være på, hvor de altid holder alting meget privat og meget hemmeligt."
Han mener også, at der er en særlig grund til, at familien ikke har meldt noget ud siden 2013. Han mener ganske enkelt, at det handler om, at der ikke er sket noget nyt med hans tilstand siden hans ulykke.
Hvad det konkret betyder, er svært at sige. Det skyldes netop, at familien har valgt at holde tæt med, hvad hans tilstand er. Det eneste, der vides er, at han pådrog sig en alvorlig hjerneskade efter at have slået hovedet frontalt ind i en sten.
Hertil har en læge konstateret, at havde han ikke været iført en hjelm på tidspunktet, ville han ikke have været i live i dag. Desuden har det også været meldt ud, at han lå i koma i over et halvt år.
Fodbold
Tennis