Tragisk ulykke på Formel 1-bane: Kører mister livet

Af: Emil Martesen

|

20/06/2024 07:45

Formel 1
Foto: Shutterstock
Hvil i fred.

Mest læste i dag

En tragisk ulykke har kostet det niårige motorsportstalent Lorenzo Somaschini livet.

Den unge argentiner mistede livet efter et voldsomt styrt på den berømte Formel 1-bane Interlagos i São Paulo.

Det skriver La Vanguardia.

Under en løbsweekend deltog Somaschini i Honda Junior Cup, hvor ulykken skete i Pinheirinho-svinget. Efter styrtet blev han hastet til Albert Einstein-hospitalet i São Paulo, hvor han lå i koma i flere dage.

Somaschinis træner, Diego Pierluigi, holdt offentligheden opdateret om den unge racers tilstand gennem weekenden:

"Hans tilstand er alvorlig, men han er i live, hans hjerte slår og han har vist vigtige fremskridt. Men det er alvorligt", sagde han i den første melding til den argentinske avis La Capital.

Desværre forværredes situationen, og hans liv stod ikke til at redde.

Diego Pierluigi kunne senere meddele, at Lorenzo stadig var i kritisk tilstand og under intensiv observation.

Han lagde ikke skjul på sin sorg:

"Med et knust hjerte og en ødelagt sjæl må jeg sige farvel til dig. Jeg vil savne dig så meget, Lolito. Tak for at lade mig være en del af din drøm. Hvil i fred, mester", lød det fra ham i et opslag på Instagram.