Af: Nicolai Busekist
|
04/10/2023 19:11
Mest læste i dag
I forbindelse med Ryder Cup er der blevet delt flere videoer af blandt andet Rory McIlroy og Tyrell Hatton, der fejrer sejren med en kold øl.
Alligevel må prisen for den bedste fejring gå til den 70-årige John Burleigh. Den skotske golffan er gået viralt på de sociale medier, efter han valgte at kaste sig i søen på 16. hul på Marco Simone efter Europas sejr.
Efter at Tommy Fleetwood havde sikret et halvt point, hvilket var nok til at give Europa sejren, blev John vild i varmen. Derfor besluttede han sig for at sætte i løb på tværs af banen, hvorefter han en tog en tur i søen.
"Solen ramte mig, og jeg var tabt af delirium. Vejret havde været for varmt, men drillerierne og selskabet havde været fantastisk. Jeg havde forudset, at det ville slutte på 16. hul. Amerikaneren tabte lige foran mig, og jeg løb bare afsted," sagde han til BBC Scotland.
"Jeg havde ikke planlagt det, men jeg havde sagt til en ven i Largs, at det var så spændende, at jeg kunne finde på at hoppe i søen. Og da vi vandt, var det så indbydende, at jeg bare løb afsted."
"Da jeg havde hovedet i søen, ledte jeg efter golfbolde. Jeg håbede på at komme ud med nogle, men jeg fandt ingen."
Efter at have trukket sig selv op fra søen, blev han mødt af et brøl fra publikum, der bad ham om at gør det igen. Og det havde han åbenbart ikke noget imod, for få sekunder efter, var John igen at finde nede i søen på 16. hul.
Fodbold
Tennis