Har du lagt mærke til det? Derfor gør Nikolaj Jacobsen det under hver kamp

26/04/2024 14:45

|

Jesper Bengtson

Foto: Martin Rose/Getty Images
Har du lagt mærke til det?

Mest læste i dag

Du har helt sikkert bemærket, at Nikolaj Jacobsen tygger tyggegummi i ét væk, når der spilles landskam, og måske har du også undret dig over, hvorfor han gør det.

I et interview med Anders Breinholt i programmet 'Breinholts' forklarer landstræneren, at han gør det i stedet for at drikke sukkervand. Det blev nemlig et problem i længden.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

"Jeg prøvede på et tidspunkt sådan noget sukkervand, og det gik ikke, fordi jeg skulle tisse hele tiden. Jeg kunne ikke klare mig igennem en halvleg. Tyggegummiet giver mig noget sukker, så jeg lige kan få lidt energi til hjernen. Og så slapper jeg godt af, når jeg tygger det", lyder det fra Nikolaj Jacobsen.

Udover at styre de danske håndboldherrer mod de Olympiske Lege i Paris, som skal afvikles til sommer, er landstræneren også træner for sin 16-årige søn Linus, der spiller for klubben GOG.

Selvom sønnike synes, at det er 'ret irriterende' at have sin far som træner, så er sagen en anden hos døtrene, Freja og Cille, der var yderst tilfredse, da de havde ham som træner.

Programmet 'Breinholts' sendes på Viaplay og TV 3 hver tirsdag og torsdag klokken 21.00, hvor seere kan få flere indblik i livet og rutinerne for prominente danske sportsfigurer som Nikolaj Jacobsen.